Handelsbetingelser

Gammelgaard Feriecenters lejebetingelser

  

Includeret i lejen:

Den i reservationen angivne leje er incl. energiforbrug til el og varme (gælder ikke Annekset, hvilket fremgår af reservation), miljøafgifter og slutrengøring, samt fri brug af svømmebad. sæbe/shampoo, opvaskemiddel til håndopvask og maskine, viskestykke/aftørringsklud, affaldsposer og toiletpapir  er incl. Barne-/weekendsenge og børnestole står til fri afbenyttelse.

Eventuelle tilkøb:

Linnedpakke incl. håndklæder tilkøbes eller medbringes.

Hund kan medtages mod tillæg, gælder dog ikke Pilegården Ferieboliger.

Morgenbuffet kan tilkøbes i alle sæsoner, dog kan der forekomme datoer med lukkede selskaber, hvor det ikke er muligt – anrettes kun på selve Feriecentret.

Afbestillingsbeskyttelse/afbestillingsforsikring kan tilkøbes i forbindelse med reservationen.

Ankomst og afrejse:

Ankomsttidspunkt er generelt kl. 13.15. Ved senere ankomst vil nøgle og beskrivelse af lejlighedens beliggenhed være fremlagt på receptionsskranken. Normal afrejsetid er kl. 10. Såfremt din afrejsetid afviger væsentligt herfra, er du altid velkommen til ved ankomst at spørge, om dette kan fraviges. I for og eftersæson vil det på søndage i langt de fleste tilfælde kunne imødekommes. 

Husnumre:

Bestilling af bestemt husnummer vil normalt ikke være muligt. Man bestiller en bestemt kategori/ferieboligtype.

Der kan ved ankomst vise sig ændring i type/kategori, men det vil altid være til større og dyrere feriebolig til uændret pris. Kørestolsbrugere bedes ved bestilling bemærke, at kategori/type ikke må ændres.

Betaling:

A conto på 33 % af lejen betales senest 3 dage efter modtagelse af reservationsbevis.

I modsat fald slettes reservationen, dog vil de blive forsøgt kontaktet pr. tlf. eller mail forinden.

Det er lejers ansvar, at restbetaling foretages senest 35 dage før ankomst.

Ved manglende betaling fremsendes rykker. Der fremsendes ikke kvittering for a conto eller restbetaling, og det vedhæftede link til kontrol af betaling kan ikke benyttes, da vi ikke benytter det tilhørende finanssystem. finanssystem..

 

Lejen indbetales til Danske Bank Aalborg:

Registreringsnr.:3201      Kontonr.: 0000797367

Fra udland benyttes Ibannr.: DK 14 3000 0000797367

samt SWIFT – BIC: DABADKKK

VIGTIGT: Husk at angive reservationsnr. – ikke ordrenr., samt lejers navn – ikke betalers.

 

Afbestillingsforsikring:

Forsikringen udgør 5 % af lejebeløbet og skal bestilles samtidig med reservation og bliver tillagt  a conto.

Ved afbestilling pga. af akut sygdom, ulykkestilfælde eller dødsfald i nærmeste familie tilbagebetales hele lejen.

Ved afbestilling uanset årsag og tidspunkt uden afbestillingsforsikring gælder flg.:

a) Den forudbetalte leje minus 50 % betales tilbage.

b) Lejer kan uden udgift overdrage lejemålet til en anden, blot dette meddeles skriftligt.

c) Gammelgaard forpligter sig til at søge genudlejning.

d) Såfremt genudlejning lykkes helt eller delvis, tilbagebetales denne lejeindtægt minus gebyr 500 kr.

Øvrige lejevilkår:

Ved lejemålets afslutning afleveres feriebolig og inventar i god orden og tilstand.

Lejeren hæfter for evt. skader, der er opstået i lejeperioden, for så vidt det er skader, lejeren eller dennes husstand er ansvarlig for.

Det påhviler lejer, at ferieboligen er ryddet op, at al opvask af service er udført (maskinopvask behøver ikke at være færdig), samt at skraldespand i køkken og bad er tømt. I modsat vil der blive krævet betaling for udførelsen heraf – 250 kr. pr. time – efter medgået tid.

 

VI ØNSKER HERMED EN GOD FERIE

Tillæg til lejebetingelser

  

Grundet Corona har vi lavet dette tillæg, som omfatter dels de økonomiske vilkår og dels en række praktiske foranstaltninger, der har været anvendt i 2020 og 2021, og som har fungeret tilfredsstillende.

 

Økonomi:

Såfremt et ophold ikke kan gennemføres grundet opstået regulering eller restriktioner i forbindelse med coronaepidemien, tilbagebetales den fulde leje minus et gebyr på 5 %, svarende til afbestillingsforsikring. Dette gælder også i forbindelse med corona relateret sygdom i lejers nærmeste familie.

Praktisk:

Ved ankomst til receptionen og spisesalen er der mulighed for afspritning. I spisesalen under morgenbuffeten gælder flg. retninglinjer:

Hold Afstand Sprit af

Brug handske på hånden, når du tager fra buffeten Husk ny service/tallerken hver gang, du henter

Gæsteinformation i forbindelse med corona og brug af svømmebad.

Da myndighederne ikke kommer med klare retningslinjer, har vi selv lavet nogle, som gør det muligt at benytte svømmebad og omklædningsrum på en forsvarlig måde for vores gæster.

Begrænsninger i antal brugere af omklædningsrum.

Max. 3 pers. ad gangen. Vi anbefaler, at vores gæster tager bad i lejligheden for at undgå kø og ventetid. Hvis du går på bare fødder, skal du vaske fødder i omklædningsrummet, inden du går i svømmebadet. Husk at badesandaler ikke må medbringes i svømmebadet. Toiletbesøg med efterfølgende afvaskning kan naturligvis foretages i omklædningsrum som hidtil. Husk max 3.

Begrænsninger i antal brugere af svømmebadet.

Max. 12 pers. ad gangen.

Med dette antal skulle det være muligt at holde rimelig afstand såvel på gulvet som i bassinet. Det henstilles, at ophold i svømmebadet begrænses til 1 time, så alle kan få mulighed for at benytte svømmebadet.

 

Vigtigt: Du har som gæst selv ansvaret for at max. antallet overholdes. Det vil altid være den sidst ankomne, der har ansvar for, at antal er overholdt.

 

Vi håber ovenstående kan medvirke til et godt og trygt ferieophold.