Produkter

onsdag 01 november 2017
Ridetur 2 timer
Ridetur 2 timer på islandske heste

Turen er for let øvede og rutinerede ryttere.

Turen går ud over Rønnerne til kysten på sydsiden af øen, hvis vejret tillader det, ellers rider vi i plantagen. Der varieres imellem skridt, tölt og kontrolleret galop. 

Vi vurderer, hvorvidt alle er klar til galop. Er der mindre sikre, let øvede ryttere med, kan vi vælge at opdele, så de i stedet rider mere tölt. På denne måde kan vi give alle den bedst mulige oplevelse uden at gå på kompromis med sikkerheden. Det giver mulighed for at komme på tur sammen, selvom man er på forskelligt niveau. 

 

Let øvet: Du kan holde tøjlerne rigtigt, stoppe og styre korrekt. Har redet trav/tölt/galop flere gange uden problemer. “Rustne” voksne og børn, der har redet flere år på rideskole, hører ofte til i denne kategori. 

 

Rutineret: Du har redet i flere år og redet alle gangarter i terræn. Du har balance til at stå sikkert i bøjlerne i galop og har styr på halve parader. 

 

Vi tager desværre ikke imod folk med hverken fysiske eller psykiske handicap, da vores heste ikke er egnet, og det vil kræve ekstra guider. For os er det et spørgsmål om sikkerhed og en god oplevelse for alle deltagere. 

 

Af sikkerhedsmæssige årsager anbefales det at have tætsiddende tøj på og ingen lange frakker eller lignende. Der må ikke tages tøj af og på, når I sidder på hesten, og der må ikke rides med åbne jakker. 

Hvis du ikke har mulighed for at medbringe egen ridehjelm, kan du låne af os.

 

Det er en god idé at medbringe gummistøvler/ridestøvler, da der indimellem rides igennem vand.

Vi udlåner ikke støvler, handsker, rygskjold og lignende. 

 

Bemærk at du, når du rider hos os, godkender at al ridning og omgang med hestene sker på eget ansvar og risiko. Du giver samtidigt samtykke til, at vi offentligt deler billeder og film fra turene.

 

Maks. vægt 85 kg.

Min. alder 12 år. 

Der er maks. 10 deltagere pr. tur. 

 

Mødetid og betaling kl. 10:20 i vores gårdcafé. Herefter går vi i stalden, hvor man vil få uddelt en hest, strigle og sadle den. Du deltager i alt praktisk før og efter turen med hjælp og instruktion fra vores guider. 

Selve ridningen varer ca. 2 timer og turen er slut ca. kl. 13:00.

 

Pris: 500.- pr. person uanset alder.

Kan ikke bookes i valgt periode. Kontakt os venligst for nærmere information.